Her til aften havde vi gang i vores mest finurlige køkkenredskab, nemlig vores tortillapress, som har lidt af en historie bag sig. Jacob havde fået overtalt hans forældre til at tage købe en tortillapress med hjem fra en rejse til USA. Den er lavet i støbejern, så I kan nok godt regne ud hvad den vejer. I Amsterdam blev de stoppet, da de ikke kunne identificere hvad det var de havde med i kufferten. Så hver gang vi laver tortilla griner vi lidt. Tak fordi I bragte det med hjem.
2/3 dl solsikkeolie
4 3/4 dl økologisk hvedemel
1 tsk. salt
1 1/2 dl varmt vand
Ingredienserne røres sammen og deles i 10 lige store stykker. Læg et stykke film over dem og lad dem hvile i 30 min. Rul den ud med en kagerulle eller prss dem plade i tortillapressen. Hvis du har en tortillapress er det en god ide at presse dem mellem et stykke plast fra en frostpose. Varm en pande godt op. Bag pandekagen 1-2 min. på hver side. Når de puster sig op og de bliver gyldne, er de færdige.
Fyld:
Solsikkeolie til stegning
Hakket kalvekød eller oksekød
1 lille ds. tomatpuré
Taccomix, lav evt. din egen
1 spsk. vand
Svits kødet. Kom taccomixen ved. Tilsæt tomatpuré og vand. Lad det simre i 20-25 minutter.
Dressing:
2 stk. avokado
1 tomat
1 rødløg
1/2 frisk mild chili
Salt og peber
Det helt kommes i en minihakker og hakkes til en luftig dressing.
Server salat, tomat, rødløg, sorte eller røde bønner til – alt efter smag og behag. Man kan evt skifte avokadodressingen ud med en humus.
Bønner: Serveres de til små børn så husk at koge bønnerne godt og mos dem med en gaffel for at undgå at de får dem galt i halsen. Vær opmærksom på proteinindholdet i bønner. Børn må ikke for alt for meget protein. Bønnerne skal skylles godt og derefter stå i blød i 10-12 timer, derefter er det vigtigt at de skylles godt igen inden de koges i omkring 2 timer. Bønner indeholder et stof der hedder lektiner og det skal ud af bønnen, ellers kan man få mavesmerter. Forkogte bønner fra dåse skal også skylles godt inden brug.