Aftensmad

Mælkefri saftige frikadeller

Vi var løbet tør for rugbrød her til frokost, men havde noget svinefars der skulle bruges. Så vi fik os en fin frokost ud af det vi nu lige havde i køleskabet og i køkkenhaven. Disse frikadeller bliver super saftige, jeg tror måske det er fordi jeg har to æggeblommer i.

500 g hakket svinekød
1 løg
2 æggeblommer
1/2 dl vand
1 dl finvalsede havregryn
Becel til stegning (ikke den økologiske, for den er der mælk i)
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hak løget rigtig fint eller riv det. Jeg hakkede det i minihakkeren.  Bland alle ingredienserne sammen og rør den godt til den bliver klistret. Steg frikadellerne på panden. Server med årstidens grønt til.
Velbekomme!

Tip: Man kan tage lidt karry i farsen, det giver dem lidt ekstra smag.