Der er ikke noget som duften af nybagte gulerodsbrud. De er super nemme at lave, men smager bedst friskbagte. De er også velegnede til nedfrysning.
Det skal du bruge:
50 g gær
5 dl “lillefingervarm” (37 grader) vand
200 g fuldkornsmel
700 g økologisk hvedemel
75 g sukker
15 g groft salt
75 g solsikkeolie
2 æg
150 g solsikkekerner
4 gulerødder
Hæld det lunkne vand i en skål. Sæt gæret på bunden og opløs det med dine rene hænder. Tilsæt sigtet hvedemel, fuldkornshvedemel, sukker og salt og ælt dejen. Tilfør solsikkeolien til dejen og ældt godt igennem på køkkenbordet. Lad dejel hæve på et meldrysset bord, med et rent klæde over sig i en time.Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side.Lav en fordybning midt i dejen. Slå æggene ud i fordybningen og pisk let i dem. Kom de revene gulerødder og solsikkekerner ned i fordybningen og fold dejel sammen til en klump.
Ta’ en dejspatel og hak dejen i småstykker –fordel æggemassen godt. Børnene synes det er sjovt at være med til. Form små “bøffer” af dejen. Læg bøfferne op på bagepapir og lad dem hæve i under vita wrap i en time. Drys solsikkekerner på toppen.
Bag dem ved 220 grader i ca. 12-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist. Velbekomme!