Julen nærmer sig. Her er en skøn opskrift på en “jule”kringle, som de fleste vil elske.

375 g mel
30 g sukker
50 g gær
2,5 dl havredrik
50 g margarine, der er brugt Fri fra Coop
1/2 tsk salt
1/4 tsk kardemomme
1 æg

Fyld
150 g margarine, der er brugt Fri fra Coop
150 g sukker
4 dl rosiner
Evt. hakkede mandler

Havredrik lunes til lillefinger varm og gæren udrøres heri. Smeltet margerine tilsættes og resten af ingredienserne tilsættes og æltes på maskine eller i hånden. Dejen hæver i 30 min.

Dejen deles i 2 og udrulles til en plade på 15×50 cm. Margarine og sukker røres sammen og smøres på dejen næsten ud til kanten. Begge sider foldes ind på midten og kagen løftes over på en bageplade med bagepapir på og formes til en rund krans.

Pensles med æg og drysset med perlesukker og bages 20 min ved 220 grader. Velbekomme!